
Hvad er din "frustrerede drøm"?
Hvad drømmer du om at få mere af – eller lykkes bedre med i dit liv, dine relationer eller i dit arbejde?
Du er meget velkommen til at tage kontakt og fortælle lidt om din situation. Det er naturligvis helt uforpligtende – og giver mig mulighed for at omsætte min viden til et forløb, som skaber øget trivsel, klarhed og konkrete handlemuligheder for dig eller jer.
Min tilgang
Jeg arbejder med krop og sind som ét sammenhængende system.
Det betyder, at vi ikke kun arbejder med det, vi tænker – men også med det, vi mærker. Med afsæt i nervesystemet skaber vi forståelse for, hvorfor vi reagerer, som vi gør – og hvordan vi kan begynde at handle anderledes.
Når vi arbejder med det, der allerede er i gang i kroppen, bliver forandring både hurtigere og mere holdbar.
Sådan foregår det
- Vi tager udgangspunkt i din eller jeres konkrete situation.
- I får viden, som er let at forstå og omsætte til praksis.
- Vi arbejder med enkle øvelser og refleksion.
- I går derfra med noget, der kan anvendes med det samme - i den hverdag, du allerede har.
Alle forløb tilpasses, så de giver mening i netop jeres virkelighed.
Hvad får du ud af det?
- Mere klarhed, overblik – større oplevelse af meningsfuldhed i hverdagen og i dine relationer.
- Større forståelse for egne og andres reaktioner.
- Enkle måder at regulere dig selv på i hverdagen.
- Stærkere relationer og mere bæredygtigt samarbejde.
- Øget handlekraft og tydeligere retning
Ydelser
Jeg tilbyder en række forløb, som alle tager afsæt i ActionWise. Det er en praksisnær tilgang til trivsel, handlekraft og relationsarbejde med fokus på nervesystemets betydning. Det betyder, at den viden og de enkle redskaber, du får, vil du kunne anvende lige med det samme, i den hverdag, du allerede har. Også når den er travl, fyldt med mennesker og mange gøremål, og på dage, hvor nattesøvnen måske lever sit eget liv.
Workshops
Workshops er intensive og praksisnære forløb, hvor deltagerne introduceres til, hvordan nervesystemet påvirker trivsel, samarbejde, faglighed og relationer. Der arbejdes med konkrete cases og enkle øvelser, som kan omsættes direkte til egen praksis, og anvendes med det samme efterfølgende. Målet er at skabe ny forståelse og redskaber, som opleves styrkende og meningsfulde i hverdagen.
Kurser og uddannelsesforløb
Længerevarende forløb giver mulighed for at nørde mere ned i fordybelse og træning. Her arbejder vi mere systematisk med at opbygge en kropslig og relationel forståelse, som kan integreres i hverdagen, i såvel private som professionelle samenhænge. Deltagerne udvikler både deres faglige kompetencer og evnen til at regulere sig selv (og andre, idet nervesystemstilstande smitter...) i krævende situationer.
Faglig sparring (supervision)
Jeg tilbyder faglige sparringsgrupper til fagprofessionelle, hvor vi arbejder med konkrete situationer fra praksis, koblet med neuropsykologisk viden. Fokus er både på den faglige forståelse og på, hvad der sker i én selv i mødet med andre. Det styrker refleksion, overblik og evnen til at handle hensigtsmæssigt, også når situationen er kompleks og tempoet højt.
Samtalegrupper og gruppeforløb
Gruppeforløb skaber et trygt rum, hvor deltagerne kan arbejde med egne erfaringer og spejle sig i hinanden. Her kombineres fælles refleksion med enkle praksisser, som understøtter regulering og trivsel. Forløbene er relevante for mennesker, som ønsker at forstå sig selv bedre og skabe bevægelse og nye perspektiver på det, som opleves svært.
Individuelle forløb
Individuelle samtaler tager udgangspunkt i lige netop din situation og de mønstre, du - af gode grunde - bliver ved med at gentage, også selv om du rationelt set godt véd, at du "skal" handle anderledes. Her arbejder vi målrettet med at skabe forståelse, ro og retning, gennem neuropsykologisk forståelse for både tanker, følelser og kropslige reaktioner. Forløbet tilpasses undervejs så det gennem hele processen har fokus på lige præcis dét, som giver mening i din hverdag, dine relationer og dit liv.
Netværk og fællesskaber
Jeg faciliterer netværk, hvor der er plads til erfaringsudveksling, refleksion og faglig udvikling. Netværkene understøtter vedvarende læring og giver mulighed for at stå mindre alene i det, som kan være krævende og drænende i både arbejdsliv og privatliv.
Hvornår giver det mening?
Et forløb kan være relevant, hvis du eller I:
- oplever stress, pres eller manglende energi
- står i svære relationer, konflikter eller fastlåste mønstre
- ønsker at styrke trivsel og kvaliteten i samarbejdet
- savner konkrete måder at håndtere det svære på
- ønsker en mere bæredygtig måde at være i arbejde og liv
Erfaring og faglighed
Jeg er uddannet pædagogisk psykolog (cand.pæd.pæd.psych.), BSc i Uddannelsesvidenskab, socialrådgiver. Jeg har mere end 25 års erfaring i arbejdet med mennesker i sårbare og komplekse livssituationer, de seneste mere end 15 år særligt i rollen som underviser og facilitator.
ActionWise bygger på mit speciale i pædagogisk psykologi, hvor jeg har analyseret international forskning i egenomsorg og trivsel – med særligt fokus på neuropsykologisk viden om, hvordan kroppen og nervesystemet spiller en afgørende rolle for vores mentale sundhed og relationer.

Anbefaling
Anita Rahbek Trust har i perioden fra d. 22. august 2023 til d. 21. december 2023 været fast underviser på Gimles uddannelseslinje 'Håndtering af Stress, Depression og Angst'.
Anita har undervist to dage om ugen på 4 forskellige hold af unge. Holdene spænder fra 10-15 deltagere. Målgruppen er unge mellem 18 og 30 år, der for størstedelens vedkommende er henvist fra ungecentret i Aarhus Kommune. De unge er uden for uddannelse og beskæftigelse pga. psykisk mistrivsel, og de deltager i gruppeforløbet med henblik på tilegnelse af redskaber til bedre håndtering af deres udfordringer for derved på sigt at blive klar til uddannelse eller beskæftigelse.
Anita har selvstændigt forberedt og gennemført den psykoedukative undervisningsdel, samt ledet de gruppebaserede samtaler på holdet, hvor de unge sparrer og spejler sig i hinanden. Dette kræver betydelige relationelle kompetencer, som Anita i høj grad besidder. Hun har formået både at skabe et trygt rum for de unge at arbejde med deres sårbarheder – individuelt og som gruppe, ligesom hun har skabt betydningsfulde relationer til hver af de unge, hvilket er en vigtig bærekraft i arbejdet på Gimle.
Anita har med sine kompetencer inden for psykofysiologiske processer - med særligt blik for nervesystemets betydning for (mis)trivsel - bidraget med både videns- og erfaringsmæssig tyngde til glæde for både deltagere og kolleger.
Anita er som menneske varm og imødekommende. Hun indgår naturligt i kollegiale samarbejder og fællesskaber. Jeg giver hermed Anita de varmeste anbefalinger.
Mange hilsner
Marlene C. R. Møller Socialfaglig leder og vejleder,
Daghøjskolen Gimle M: 22 20 49 62
Kære Anita
Tak for det gode og indsigtsfulde oplæg og workshop, som du lavede på Vestergårdsskolen den 24.11.21.
Jeg har talt med flere af medarbejderne, og de var begejstret for både det praksisnære i forbindelse med eleverne, dem selv og den kobling du lavede mellem teori og praksis.
Jeg vil på baggrund af tilbagemeldingerne, kompetenceløftet og dit høje faglige niveau gerne give dig de bedste anbefalinger til mine kollegaer på andre skoler i området.
Tak for dit input til at hæve trivslen på skolen, blandt elever og medarbejdere.
Med venlig hilsen
Lisbet Collett-Overgaard
Pædagogisk viceskoleleder
Vestergårdsskolen, Nordbyvej 25,, 8260 Viby J.


"Vi har kunnet se, at det har skabt en form for fællesskab i personalegruppen, og at de nu virker mere åbne og afslappede, når de er sammen."
Bent Hodde Mortensen, Souchef, Teknik & Miljø, Odder Kommune


Anita Rahbek Trust
Cand.pæd.pæd.psych. · BSc i Uddannelsesvidenskab · Socialrådgiver · Underviser & facilitator
Faglig profil
Jeg arbejder med trivsel, relationer og mental sundhed, med afsæt i kroppen og nervesystemet.
Med over 25 års erfaring inden for det socialfaglige og pædagogiske felt hjælper jeg mennesker og fagprofessionelle med at forstå, hvad der sker i os, og hvad vi helt konkret kan gøre ved det – på enkle måder, i den hverdag vi allerede har.
Min interesse går særligt på sammenhængen mellem nervesystem, følelser og adfærd, og jeg omsætter kompleks viden fra neuropsykologi og psykofysiologi til enkle, letanvendelige redskaber, som kan bruges lige med det samme. Og som skaber større og større forandring over tid, fordi vores hjerne og nervesystem er neuroplastiske.
Jeg har udviklet ActionWise, som er en psykofysiologisk og neuropsykologisk forståelsesramme styrker trivsel, handlekraft, egenomsorg og relationskompetence.
Et samarbejde med mig giver jer:
- En tydelig og letforståelig formidling af kompleks viden.
- Konkrete redskaber, som ikke kun er spændende teori, men også virker i praksis. Og som forstærker de metoder, I i forvejen anvender og er gode til, fordi vi lærer at stå stærkere i os selv.
- Fokus på relationer, trivsel og at skabe et professionelt liv, som du ikke brænder ud i.
- En tilgang, som kan mærkes, som lindrer og styrker, og som kan bruges med det samme.
Faglig erfaring
- 25+ års erfaring med psykisk sårbare mennesker
- Undervisning, facilitering og udvikling af undervisningsforløb i mange forskellige sammenhænge.
- Arbejde med unge, voksne og fagprofessionelle.
Særlige fokusområder:
- Trivsel og sundhed, både mentalt, fysisk og socialt.
- Relationskompetence.
- Følelsesregulering og egenomsorg.
- Nervesystemets betydning for trivsel, adfærd og samarbejde.
Uddannelse
2022 - Cand.pæd.pæd.psych.
Speciale: Metasyntese af international forskning i trivsel og egenomsorg
2016 - BSc i uddannelsesvidenskab
Fokus på relationskompetence samt motivation
1999 - Socialrådgiver
Kontakt
T: 61708670
Instagram: anitatrustactionwise
Facebook: ActionWise - Trivsel & mental sundhed v. Anita Rahbek Trust
